Måned: april 2008
Ansigts-udtryk :o)
ahh – der er noget indeni.
Thailand-sikke en ferie :o)
Her er så et lille tilbageblik på vores fantastiske Thailands-ferie!!
Tirsdag d.11.marts drog hele den tossede familie (Rikke, René, Silje, Mynte, Noah, Mormor 3, Rikke, Michael, Laura, Julie, mormor 5, Torben) til kbh. lufthavn med en rejse foran sig på ca.20timer!!!
Nå men med de engle børn vi nu engang har, så var det da ingen sag :o) Vi landede tidlig morgen i Krabi hvor en bus eller rettere 2 busser ventede på familien Danmark. Vi blev fragtet til hotellet- hvor 1 lille golfbil kørte os hele 100m hen til vores bungalows. Solen skinnede smukt fra en skyfri himmel og varmede dejligt på vores blege kroppe, så der gik ikke længe før Tøjet blev smidt og vi sprang på hoved i poolen, ahhh!! Der lå vi så et par dage før vi var klar til at udforske de smukke strande og øer som der er rigtig mange af. 1. tur gik med longtailboat til den berømte “Raileybeach” som skulle være en af de flotteste strande og dejligt var der, men vi blev nu enige om at vi godt kunne tænke os en lidt mere øde og hvidere strand, hvilket gav os anledning til endnu en tur. Den 2.tur var med kanalrundfartsbåd!! som vi nærmest havde for os selv, kun et dansk par med deres lille Lucas på 8mdr. deltog i turen til “Hong Island” Incl. i turen til Hong Island var der en guidet kanotur rundt om øen for de “unge” og snorkling til dem der havde lyst og så en lækker thailandsk frokost. Der blev solet, badet og nydt det krystal klare havvand indtil turen igen gik mod Krabi. Dagen efter slappede vi af ved poolen-pludselig dukker 3 blege danske turister op og er ved at give mormor en uventet dukkert :o) Mette, K og Anna er lige landet og har besluttet at holde os med selskab den sidste uge. Vi hygger os,ungerne leger, bader og hold da op hvor kan de hurtigt lære kunsten “at svømme/dykke” 3.tur bliver med vores egen speedbåd som desværre blev lidt forsinket fra start, men afsted kom vi og den første ø vi sejlede ind til var “Bamboo Island” Vi hoppede fra båden ned i det smukkeste klare varme vand og gik i land, det fineste hvideste sand løb igennem vores tæer og solen fik det hele til at ligne paradis!! Ikke et øje af andre turister at skimte, så her kunne vi bare nyde det i fulde drag. Derefter gik turen til “Mayabeach” som også var rigtig smuk- men der var der mange gæster, så der blev vi ikke så længe. Vi sejlede ind i en lagune hvor vi sprang i fra båden-Videre til en ny strand hvor vi snorklede og ih hvor var der mange flotte fisk, selv pigerne var med ude at snorkle. Vi sejlede så mod “Phi phi Island” (dem begge-Ley og Don) hvor man desværre stadig lidt kunne fornemme hvordan thusnamien havde raset og nærmest tømt øen, men smukt var der. Sidste stop var på åbent hav ved et koralrev- hvor der igen var flotte farvede fisk, kæmpe muslinger, en sjælden-men giftig “dragonfish” og smukke koraller. Turen gik hjemad over bøljen blå og inde ved land blev vi modtaget af 2 søde damer!!! De havde nemlig imellem tiden fundet ud af at Mette var fra “Nyhavn Rejser” og ville gerne råde bod på morgenens forsinkelse, så der blev budt på middag og elefanttur en dag efter eget ønske :o) Middagen nød vi samme aften og elefantturen et par dage efter. Og sikke en tur- det er jo ikke just en lænestol man sidder i på sådan en elefant og når man så samtidig skal holde fast på sin datter, ja så må jeg indrømme at jeg har prøvet det der var mere behageligt!! Men sjovt var det da at prøve og hvor er det et fantastisk dyr. De sidste dage var ren afslapning, kun afbrudt af is, drinks, super spicy lækker mad og nå ja vores skræddersyede tøj- som vi prøvede og prøvede og prøvede til det endelig dagen før vores hjemrejse passede. Ferien var desværre forbi og turen gik hjemad, bare ikke for Mette, K og Anna som pænt vinkede farvel for de havde lige 10dage mere i det smukke og dejlige Thailand.
Det var så et lille udpluk fra vores tur- og Thailand bare vent
“we’ll be back”