En søndagstur i zoo

Solen skinner da vi vågner og da jeg havde overvejet en tur i zoo, ja så ku’ det jo ikke være bedre. René skulle godt nok til fodboldstævne i kbh. så han kørte før os andre, men ville fange os lidt senere. Da Madkurv, børn, hunde, mormor og jeg selv var pakket og klar kørte vi mod Zoo på Frederiksberg. Der blev Silje, Noah og mormor blev sat af, hvorefter Mynte, hundene og jeg kørte til Østerbrogade 134 for at læsse Allie+Carla af og samle Anna, Mette og K op!! Vi mødtes alle ved indgangen og så gik turen gennem zoo og vi fik set mange af de smukke dyr som slappede af i forårssolen. kl.13.00 så vi bla.andet tigerene blive fodret med  en kvart Hest hver og ganske som vi plejer spiste vi så vores frokost (ingen Hest) ovre ved legepladsen i børnezoo. En hyggelig dag som selvfølgelig sluttede af med en kæmpe isvaffel, uhmm

Påskeferie i Beijing

Søndag d.5.April kl.10.00 drog vi alle afsted mod Københavns lufthavn med næsen vendt mod Beijing – Kina. Mormor, Mette, Kenneth og Anna skulle mellemlande i Paris, mens fam. Sikla Saabye fløj et smut til Wien. Dog kun med 1 times mellemrum og da alt gik efter rejseplanen, landede vi i Beijing stadig kun med 1 times forskel- så vi blev vel modtaget i terminal 3. Derefter gik turen i taxi mod vores hotel “Novotel Peace” i midten af Beijing, hvor vi så småt kunne fornemme lidt af den kæmpe mæssige by i forårs humør. Vel indlogeret på værelserne, så gik vores guide K straks igang med vores fantastiske ugeprogram og takket være ham kunne vi andre nu bare læne os tilbage, slå lyttebøffer og røngensynet til og så følge med ud i den imponerende storby uden de mindste bekymringer om sprog-transport-mad-drikkelse ovs. osv. bare koncentrere sig om at nyde det hele i fulde drag!! Her er hele vores ferie-program skrevet af Kenneth og en meget lille del af alle vores billeder :o)

Hej Mormor og I andre,Passene er indleveret på den kinesiske ambassade, og nu sidder de så i det kommunistiske statsapparat og tjekker op på, hvem I er. Har der været ballade med jer før, støtter I de sindsyge tibetanere, går I ind for menneskerettigheder og har I tilladt jer at få mere end et barn? Kan I svare ja til noget af det, så kommer I nok ind, men jeres telefoner vil blive aflyttet, kufferten gennemrodet og I vil sandsynligvis blive udspioneret undervejs. Det vænner man sig til…
Spøg til side. De er fløjtende ligeglade og bruger ikke det mindste krudt på sådan nogle som os. Kina modtager hvert af ca. 100 millioner turister, men der er nu engang en regel om, at man skal ansøge om visum til Kina. Det tager tre dage. En kineser, der vil til Danmark skal vente minimum seks uger på svar, så vi har vel intet at klage over.
Med det på plads, så melder spørgsmålet sig: Hvad skal vi se? Og svaret er: 5000 års historie på en uge.
Kejserpaladser, templer og markeder er tre af nøgleordene, men vi skal også runde OL-byen og Beijings grønne oaser. Det bliver en uge rig på oplevelser, og I bliver trukket rundt i millionbyen i et tempo, der kun er det halve af, hvad jeg normalt ville nå med en busfuld turister i løbet af en uge, så der er ingen stress.
Beijijng er fuld af overraskelser. Det er en skøn blanding af nyt og gammelt, grimt og kønt, stinkende toiletter og duftende madskure, fattige mennesker og milliardærer, ladcykler og Mercedes’er. Det er en storby med 12 millioner indbyggere, så forbered jer på lidt af et chok: Der er mennesker overalt! Det er en storby, der snyder på kortet, for afstandene er større end man forventer, og den tætte trafik står til tider stille i lange køer. Sådan var det ikke, da jeg var her første gang for 16 år siden, for der var gaderne næsten tomme for biler, men det er længe siden. Så vi kommer til at bruge en del tid på transport – ofte i taxier, som dog er meget billige.
Det er vigtigt at huske, at Kina på ingen måde er Thailand. Væk er strandene, palmerne og de flinke smil. Her er det storbyboere, bilkøer, smog og travlhed. Kineserne er hjertelige og gæstfrie mennesker, men dem vi vil støde på, taler omend endnu dårligere engelsk end thaierne. Så derfor kan de godt virke lidt reserverede, men det er mere et udtryk for, at de er flove over, hvor dårligt engelsk, de taler.
Så hvorfor udsætte sig for det? Fordi Beijing rummer flere verdensklasse turistattraktioner end nogen anden storby i hele verden. Jeg har bikset et program sammen, så vi kan nå det vigtigste:
Søndag: Afrejse fra København. Familien Sikla-Karskov + Frøken Bertelsen kl 15:40 via Paris og Familien Sikla Saabye kl. 16.35 via Wien.
Mandag: Vi ankommer stort set samtidig til Beijing. Familien Sikla/Karskov + Mormor med AF 126 fra Paris kl. 10.50 i Terminal 2 og familien Sikla Saabye med OS063 fra Wien kl. 11.40 i Terminal 3 (som er verdens største passagerterminal – denne terminal alene er beregnet til 50 millioner passagerer årligt!). Sammenlagt er Beijing verdens 8. travleste lufthavn med over 80 millioner passagerer om året. Vi skal lige snakke sammen omkring ankomsten, når vi nu kommer til forskellige terminaler. Som udgangpunkt regnede jer med, at vi lige samledes og jeg fik guidet taxaerne til hotellet, men det er ikke længere helt så nemt, når vi ankommer i to forskellige terminaler.
Vel fremme på hotellet napper vi et bad, og så spadserer vi ned til Den Himmelske Fredsplads. Det tager 20-30 minutter at gå – vil jeg skyde på – og er perfekt til lige at få gået den lange flyvetur ud af benene. Vi spiser et sted i nærheden af hotellet.

  

Tirsdag: Himlens Tempel og Perlemarkedet (med den store legetøjsforretning). Om aftenen spiser vi i gaden “Nanluoguxiang”.

   

Onsdag: Den Himmelske Fredsplads, Maos Mausoleum, Den Forbudte By og evt. Kulhøjen. Vi skal tidligt i gang og være klar ved Mausoleet, når de åbner kl. 9.00. Turen fra mausoleet, over pladsen og igennem Den Forbudte By er en tur på et par kilometer, så husk gode sko til at gå i. Om eftermiddagen kører vi ud til Houhai, hvor vi spiser om aftenen

  

 

Torsdag: Tidligt op. Vi skal ud af hotellet ved en halv syv tiden om morgenen og spadserer over i parkområdet omkring Den Himmelske Fredsplads for at se kineserne dyrke morgengymnastik og Taichi. Bagefter går vi tilbage på hotellet, tager et bad og får lidt at spise. Så kører vi ud til Sommerpaladset, hvilket tager cirka tre kvarter. Herude holdt kejserne til om sommeren, og det er en skøn tur rundt i det flotte områte, men der løber igen et par kilometer på skridt-tælleren. Der er dog flere gode muligheder for stop undervejs med lidt vaffelis og lignende, men vi gjorde det med Anna sidste år, så det kan snildt lade sig gøre.

  

 

  
 

  

 

Fredag: Den Kinesiske Mur og Minggravene. Cirka tre timers kørsel ud fra hjertet af Beijing. Heldagstur, hvor vi stikker af klokken syv om morgenen og er tilbage omkring samme tidspunkt om aftenen. Jeg satser på, at vi finder en bus og en chauffør til at køre os. Vi er givetvis lidt trætte, så lad os nappe en risburger på McD eller noget andet spændende i nærheden af hotellet.
 
 
 
 
 
 
 
 Pyh ha sikke en dag :o)
 Lørdag: OL Byen og shopping. Vi skal ud og se Fuglereden og det imponerende svømmestadion. Derefter kører vi til Tian Yi shopping centret.
 

 

 

 
 
 
 
 
Søndag: Lama Templet og Silkemarkedet. Et tibetansk kloster og et gedemarked. Så ruller vi hjem på hotellet med alle poserne og siger “Pyh, hvordan skal vi klemme alle de ting ned i kufferten”, napper et bad og så ruller vi ud og spiser Peking And. Traditionelt et kinesisk festmåltid, så den hører lissom til den sidste aften i Kinas hovedstad.
 
 
 
 
 
Mandag: Check-ud fra hotellet og hjemrejse. Klokken 12:50 med AF125 til Paris eller kl. 13:55 med OS064 til Wien. Vi skal være i lufthavnen senest to timer før afgang. Det er ca. en times kørsel til lufthavnen.