Vi har været en tur i glassalen i Tivoli og se “Den bestøvlede kat” opført af Eventyrteatret. En hel fantastisk oplevelse, som kun kan anbefales. Derefter gik turen gennem Tivoli’s små gader som smukt var pyntet til Halloween med tusindvis af græskar, edderkopper og spindelvæv. Desværre var vi ikke de eneste der havde fået den idé, så haven var proppet til det yderste og det lagde lidt en dæmper på det hele, når man skulle stå 40min kø til både forlystelser og drikkelse!! Vi rundede østerbrogade på hjemturen, for at hente Noah der hyggede sig med Anna, spiste en lækker pizza og vendte så næsen hjemad.
Den Bestøvlede kat
Da den gamle møller dør, efterlader han sig tre sønner. Den ældste arver møllen, den næstældste æselet og den yngste katten. Den yngste søn er skuffet, men katten viser sig at være usædvanlig snedig. Den beder ham om en hat og et par støvler, og inden vores unge helt forstår et ord af det, er han indviklet i et heftigt eventyr med fægtekampe, forviklinger, forhekselser og forelskelser. Katten har store planer for sin unge herres fremtid, i dem indgår bl.a. den gamle konges underskønne datter, men desværre er der en ond troldmand ude efter hende og hele kongeriget. Vores helt må samle alle kræfter for at få sine drømme opfyldt. Men mon ikke det lykkes, så længe han har sine venner, sit gode hjerte og ikke mindst: Den Bestøvlede Kat?