Vi er tjekket ind på vores B&B Sandvighus i Sandvig-Allinge. Et hyggeligt lille sted med et ungt par, som ordner det hele. Dagens cykeltur gik til Hammerodde, hammersøen, en badetur i Opalsøen, videre gennem almindingen, Pissebækken (et tørlagt vandfald), Hammershus slotsruin, tilbage til Allinge gennem det smukkeste landskab. Frokost på Allinge røgeri, med røget sild, og fiskefilet til Noah. Det blev også til en dukkert og lidt solbadning på Sandvig strand. Aftensmaden fik vi på bryghus i Svaneke og sluttede af med lidt sang fra et pigekor på havnen. I alt 25km.