Vi siger tusind tak til K for hans indsats, vi glæder os til at afprøve det hele :oD
Forfatter: Rikke Sikla Saabye
Vinder af 1.000.000 kr.
Juleaften- åh hvor er du sød…
Vi vågner tidligt som vi jo plejer når man skal op og kigge i sokken, har nissen mon været der endnu engang- ja sørme så 2 herlige mundharmonika’er er leveret.
Musikken starter- så det varer ikke længe før Paula er vækket, men så er morgenmaden jo også på bordet. Vi hygger os, spiller en omgang Afrika’s stjerne inden vi hopper i badet, så vi kan blive juleklar.
Kl.14.50 kører hele familien godt pakket sammen, ud til mormor og for engang skyld kommer vi til tiden!! Der er flot dækket op med guld, glimmer, gran, og fine nisser sidder fint rundt omkring. Der dufter af den dejligste julemad og træet stråler så flot inde i stuen. Det varer ikke længe så er hele den store familie samlet, vi skåler i et glas champagne og har det hyggeligt. Pludselig stikker Mynte i et skrig for hun har spottet julemanden som kommer gående ude på terassen. Tøjet så fint og så rødt, skægget trimmet og med den fineste petroliumslampe og en sæk proppet med gaver til alle de artige børn. Han bliver budt velkommen og efter et nærmere eftersyn slapper Mynte da af og ikke mindst da pakken til hende kommer op af sækken, så går det hele meget bedre. Vi tager en tur om træet mens vi synger “På loftet sidder nissen” og så er det tid for julemanden at flyve videre til alle de mange andre børn som venter på ham.
Vi starter med en dejlig lakseanretning, så godt med and, flæskesteg, rødkål, æbler/svesker, brune og hvide kartofler, asier og sovs til vi alle er ved at revne. Så ris a la mande med kirsebærsauce og kampen om mandlen- og vinderen blev…..
Mynte og hendes far.
Nu er tiden inde til en rask tur om det smukke træ, vi synger og synger og synger og så går det løs- pakkerne flyver omkring i stuen, for når man er 6 til at dele ud så går det stærkt!! Stor jubel og så er man straks igang med de nye legeting, selvfølgelig med papir alle vegne.
Vi kan nu nyde en kop kaffe/the, et lækkert stykke chokolade og lidt hjemmebag.
En super dejlig og hyggelig juleaften.
Sankta Lucia
Ikke et øje var tørt da Helsinge Realskoles kor syngende marcherede ind i cafeen på Helsinge gården. Alle disse piger og ikke at forglemme 2 drenge, badet i et hav af stearinlys, alle i deres smukke hvide kjoler med røde bånd, sang sankta lucia, kender i den om rudolf og julealfabetet. Den smukkeste var jo selvfølgelig vores egen Silje, som stolt var i en drøm af en kjole a la mormor. Alle klappede og flot så det ud, godt gået Silje-pige!!Lidt om Lucia:
Lucia i DanmarkLucia er oprindeligt en vestsvensk tradition, som bl.a. inkluderer natmad. Men hvorfor skulle vestsvenskerne i det hele taget have natmad på Lucia-nat? Netop Lucienat eller “lussenatten” var årets længste, indtil Danmark og Sverige gik over til den gregorianske kalender i hhv. 1700 og 1753. Før den tid var solhverv fixeret til den 13 december – altså Lucienat, der således blev årets længste. Dette satte sig spor i forskellige talemåder mm, så som at “Efter Lucienat forlænges dagen med et hanefjed” eller at “Lussenatten er så lang, at koen bider tre gange af sult i lænken, inden den er omme” etc.Lucienat blev næppe valgt som “solhvervsdag” helt tilfældigt. Navnet Lucia sattes i forbindelse med “lux” latin for lys. Hendes dag blev således en passende dag at lade de lyse timer forlænges på. Hvornår og hvordan kom skikken til Danmark?Det første danske Lucia-arrangemnet blev – så vidt vides – afholdt i 1944 på foranledning af journalisten H.T. Meyer fra “Week-End”. Der blev arrangeret en Lucia-fest, der efter svensk forbillede formede sig som en skønhedskonkurrence, hvor ugebladets læsere kunne stemme på, hvem der skulle være Lucia-brud.Foreningen “Nordens” generalsekretær Frantz Wendt gjorde en stor indsats for at udbrede Lucia-traditionen i besættelsesårene, og allerede da nåede den også ud til mange skoler, alderdomshjem mm. Især efter krigen, da det blev til at få lys igen, fik traditionen et boom, og bredte sig over hele landet. Den danske Lucia er dog i høj grad en “institutions-Lucia” i modsætning til den svenske, der oprindeligt udfoldede sig i hjemmene. |